Gæstekunstnere
Gæsteudstiller i juli og august

Frank Storgaard
Frank arbejder i spændingsfeltet mellem det figurative og det abstrakte. Hans malerier er inspireret af naturens stemninger, skovens dybde og vandets bevægelser. Dyreliv, fugle og landskaber er gennemgående motiver i hans kunstneriske univers. Med stærke farver og sanselige penselstrøg skaber han værker med nærvær og fortælling. Hans billeder inviterer beskueren til fordybelse og egne fortolkninger. Naturen er både motiv og kilde til refleksion i hans kunst. Flere af hans værker har været antaget på censurerede udstillinger, herunder på Dronninglund Kunstcenter. Frank Storgaard søger gennem sin kunst at formidle skønhed, stemning og forbindelsen mellem menneske og natur.

Antonio Medone
Mine malerier udspringer af erindringer, steder og stemninger, hvor arkitektur, lys og landskab smelter sammen i abstrakte billedrum. Gennem farvefelter, rytmer og lag af spor undersøger jeg forholdet mellem struktur, stilhed og bevægelse. Inspirationen kommer både fra mine italienske rødder og mine mange år i Danmark. Hvert værk er en selvstændig fortælling, men indgår samtidig i en større undersøgelse af tid, rum og menneskelig erfaring.
Antonio er opvokset mellem Italien og Danmark, har gået på kunstakademiet i Firenze og har arbejdet med teaterscenografi i en årrække i Danmark. Han har desuden sunget opera til koncerter i Polen og Danmark. Han har bl.a. udstillet på KP i Århus, Jethoni+, Nicoleta i Berlin og ved ArtExpo i Milano.

HALLAS Keramik - Mor og datter fra Sydsjælland
Bente Støvring Hallas, 88 år, har hele sit liv beskæftiget sig med kreative ting. Alt fra undervisning i stoftryk, batik og farvelære til at male og deltaget i diverse udstillinger. Det har naturligvis afsmittende effekt på datter Lene Hallas-Pind, 62 år, der har malet billeder, lavet decoupage, polstret møbler, syet og lavet smykker.
I de seneste 5 år har de haft glæden sammen - og hver for sig - at arbejde med ler, og skabe flot keramik, hvor al deres erfaring kommer til udtryk.
Lene anskaffede en keramikovn og kastede sig over keramikken, og fik sin mor med. De nyder at udfordres af keramikken og det er god terapi i det daglige, hvor kunsten skaber glæde.

Bodil Kløvgaard
Med naturen som største inspirationskilde byder jeg velkommen til min verden af farverige abstrakte og naturalistiske malerier i forskellige størrelser med acryl på lærred og papir.
Mit kunstneriske udtryk er ret alsidigt, idet jeg maler både figurativt, nonfigurativt og i forskellige stilarter. Jeg har udstillet bl.a. i gallerier, kunstforeninger og virksomheder de seneste 15 år.
Maleriet er min hobby og min passion og det giver mig mange fascinerende - og til tider også frustrerende oplevelser – men mest af alt stor glæde. Jeg håber, at denne glæde vil smitte af på dig som beskuer, slutter Bodil Kløvgaard, som bor i Tølløse.
Gæsteudstiller i maj og juni

Sidsel Vadsholt
Sidsel er bosat på Lolland.
Jeg er ca. midt i livet og prioriterer at der skal være tid til kunsten og øjeblikket. Ikke mindst øjeblikket hvor guitaristen slå strengen an, saxofonisten blæser sine sprøde jamren ud over scenekanten og sangerinden går i ét med mikrofonen. Jeg portrætterer musikken, energien fra scenen i mine enkle musikalske streger, de fleste bare med en musiker i mørkeblå streg. Få andre med hele orkestreret i forskellige farver. Det er ikke altid man kan genkende musikeren. Jeg har været en aktiv del af Galleri Lolland 2019-2025, hvor jeg mødte en udstillende Jethoni. Jeg har udstillet i Ribe i forbindelse med at jeg malede billedet til Festivalplakaten til Ribe Jazz Festival 2024 og mange andre steder rundt om i landet og på Færøerne

Iben Bjerre fra Næsteved,
Iben udstiller i Galleri Jethoni Plus for tredje gang. Iben har malet i mange år, deltaget på mange kurser, og har udstillet i mange virksomheder og på mange messer, især i Københavnsområdet.
Jeg maler meget i serier og det gør jeg fordi der kommer en fin variation på en udstilling.
Jeg er glad for at få muligheden for at udstille hos Galleri Jethoni Plus for tredje gang, forbi jeg godt kan lide det hyggelige galleri.
Det er godt at galleriet formår at tiltrække kunsterne og publikum til fra hele landet. .

Stina Westermann
" Første streg- er begyndelsen på rejsen… kunst er en leg for mig og jeg kan slet ikke lade vær ", siger den populære bronzekunstner Stian Westermann, Amager, der kan opleves for anden gang i Galleri Jethoni Plus, og hun fortsætter:
Hvad er kunst ?
I min verden er kunst når man kigger på nogle af mine værker og får følelsen af genkendelighed, samhørighed og alligevel bliver udfordret og nysgerrig på det man ser.
Mine mange fine motiver finder jeg i menneskekroppen, da dette landskab er et emne som for mig er utømmeligt og det er også med til at give inspiration til mine arbejder i andre materialer.
At det så kan krydres med at anvende forskellige materialer/ teknikker så der hele tiden opstår flere nye virkninger – er kun med til at tilfredsstille det "indre legebarn".
Første streg er begyndelsen på rejsen, skal tages meget bogstavelig. For jeg ved aldrig hvor jeg ender, når jeg sætter mig med tegneblokken eller arbejder på et udkast til en bronzefigur.
Jeg har altid tegnet, men efterhånden kan man se at jeg er blevet mere modig og er begyndt at arbejde i andre materialer samt at mixe dem, for at opnå nye virkninger og udtryk.
Uddannelse:
Jeg er uddannet Bygningskonstruktør MAK og har taget flere kurser i croquis tegning / akvarelmaling, samt gået hos forskellige kunstnere / læremestre som fx Birthe Hauge Hansen og Henrik Leach Hansen der bl.a. har været med til at danne mig på rejsen indenfor kunstverdenen.
Det sidste nye er Bronze skulpturer, hvor jeg har taget flere kurser hos Billedhugger Peter Hesk.
Jeg har bl.a. udstillet på Hvidovre Censureret - 2 værker blev udvalgt og solgt samt Galleri Lowlands, Form huset, Multicon i Roskilde, Galleri ARTA 22, Nykøbing Sjælland, Dragør Kunst Festival, MT Højgaard i København, Galleri Lolland og altså hos Galleri Jethoni Plus i Korsør.

Jette Due Bjerre, Frederikssund
"At male er at leve"!
Jette henter inspiration til sine værker, blandt andet ved de indtryk, oplevelser og aktiviteter hun deltager i. Meget ofte er det indtryk fra rejser, både i Danmark og i udlandet, der sætter gang i kreativiteten.
Farver, lys, stemninger og møder med nye steder eller mennesker, giver hendes ideer, som kommer til udtryk i værkerne.
Jette leger med lag, strukturer og teknikker, hvilket hele tiden åbner nye veje i hendes billedunivers.
Udstillet bl.a. Strøgkunst samt kunstmesserne Kvinder & Kunst og Royal Stage Hillerød.
Gæsteudstiller i marts og april

Per Fjord
Billedkunstner, bla. træsnit og linoliumssnit.
Per Fjord er Billedkunstner, forfatter og sangskriver. Han er kendt for sin farverige og ekspressive billedstil indenfor maleri og grafik. Hans billedverden er forankret i naturen, ofte som abstrakt fortolkning. Hans grafiske arbejder omfatter mest træsnit og linoleumssnit. Ofte udført som bogillustrationer med udgangspunkt i digte og sangtekster.
Per Fjord har skrevet romaner, digtsamlinger, noveller, fagbøger, børnebøger, sangbøger m.m. han har endvidere udgivet en masse musikalbums med egne sange.
Han optræder p.t. med bandet "Protestorkestret". Hans billedkunst har været udstillet i gallerier, senest i kunstforeningen Regionshuset i Sorø, hvor han indtil for nylig har boet. Nu har Per Fjord slået sig ned ved vandet i Hundested.

Lisbeth Engarf fra Slælskør
Maler farverige marlerier i akryl og tusch
Lisbets Inspirationen til sine "Walk-About- malerier"stammede først helt ubevidst fra hendes sympati og fascination af den australske urbefolkning, the Aborigenees, deres historie og deres kunst, som hun oplevede i Australien.
"Walk-About" hentyder til den aborigine tradition med ceremonielle vandringer i bushen. I malerierne slynger uforudsigelige og besynderlige væsener sig om hinanden.
- Fodspor og høje hæle
- Fortid og nutid mødes
Ad forskellige stier "Walk Abouts" fører de til ukendte steder, åbne for vores egen fantasi og fortolkning.

Tina Velbjørn
Billedkunstner.
Tina Valbjørn bor på en gammel gård i Sarup på Fyn. Hun begyndte at arbejde med grafik for 40 år siden og blev i 2000 selvstændig med eget reklamebureau, som i dag er nedskaleret til fordel for maleriet. Hun startede med oliemaleri som 8-årig og er autodidakt kunstner. Efter en pause har Tina genoptaget maleriet og arbejder dagligt i sit atelier. I sommermånederne holder hun åbent i sit sommergalleri på gården, hvor besøgende er velkomne.
Hun underviser i akvarel og tegning og har modtaget flere priser, bl.a. ved ArtTour i Hillerød og Art Room i Herringløse. Hun har udstillet på Dronninglunds Kunstcenter og fået antaget et værk på Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus. I juli deltager hun i Læsø Kunstfestival.
Hendes værker er svære at kategorisere, da hun løbende eksperimenterer med stil og teknik.
Udstiller i januar og februar

Iben Bjerre bor i Næstved, er sejler om sommeren og maler hele året, hvilket hun har gjort i mange år.
Som barn har jeg altid tegnet meget. Det blev desværre lagt lidt på hylden, da jeg som ung synes der var så meget andet spændende der skulle udforskes. Men jeg vendte tilbage til maleriet og har nu malet i ca.25 år
Hun har deltaget på mange kurser og har udstillet i mange virksomheder samt på mange messer, især i Københavnsområdet.
Iben Bjerre maler meget i serier på ca. 8-10 stk, hvilket hun før fordi det giver en fin linje i udstillingen"

Trine Krabsen bor tæt ved Århus med familien.
Hun har gået på Århus Kunstakademi samt er uddannet pædagog og har arbejdet i socialpsykiatrien i mange år. Kunsten har hun udøvet ved siden af, i det omfang det har været muligt.
Trine Krabsen udtaler: "Nu er jeg et sted i livet, hvor jeg har mulighed for, og tillader mig selv, at udleve min store drøm, nemlig i højere grad at praktisere et liv som kunstner - og det føles helt rigtigt. Jeg har haft den store glæde at få et værk antaget ved Kunstforeningen Limfjordens censurerede Efterårsudstilling i 2020, og har senest udstillet på Galleri Tornby, Nordjylland."
Trine Krabsen maler intuitivt. Herom siger hun: "Jeg tilstræber at lade mig føre af blyanten/penslen i processen, men med en kontrolleret bevidsthed. Jeg oplever at være i dialog med lærredet når jeg maler, hvor det ene træk bestemmer det næste. Jeg er meget lykkelig, når jeg maler".
Antonio Medone
Begyndte sin kunstneriske forløb i Italien ved Istituto d'Arte di Chiavari og fortsatte på Scenografilinjen ved Kunstakademiet i Firenze.
Sideløbende studerede han klassisk -og operasang på professionelt niveau og engagement, med koncerter i Danmark og Polen.
Lidt om hans billeder:
Da Antonio er vokset op i Italien, tager malerierne inspiration i italienske bybilleder, med portaler og arkader, lys og skygger, som har været en stor del af hans barndom, og derfor ligger latent i hans identitet, indtil det kommer til udtryk i billederne.
Antonio bryder former, rum og farver i abstrakte kompositioner, som giver en oplevelse til fri fortolkning hos tilskueren.
Efter scenograf -og sangerlivet, har han i 2023 genoptaget den bildende kunst.
Vigtigste udstillinger af grafik og maleri:
Kunstnernes Påskeudstilling censureret, Aarhus.
Galleri Gl. Strand, København.

Gæsteudstiller i november og december

Stina Westermann
Er skulptør og arbejder i bla. i Bronze. Hendes mange fine motiver finder hun i menneskekroppen, da dette landskab er et emne som for hende er utømmeligt og det er også med til at give inspiration til hendes arbejde i andre materialer. "At det så kan krydres med at anvende forskellige materialer/ teknikker så der hele tiden opstår flere nye virkninger – er kun med til at tilfredsstille det indre legebarn": udtaler Stina.
Stina har altid tegnet, men efterhånden kan man se at hun er blevet mere modig og er begyndt at arbejde i andre materialer samt at mixe dem, for at opnå nye virkninger og udtryk.
Seneste udstillinger:
Censureret udstilling i HCU (2 værker blev udvalgt og solgt), Form huset i Roskilde, Galleri ARTA 22 i Nykøbing Sjælland, Dragør Kunst Festival, MT Højgaard i København, Galleri Lolland, Galleri Lowlands.

Hanna Brage Michelsen
Tegner og maler akryl på lærred. I hendes tegning, arbejder hun med forskellige mediers bl.a kul, flydende tusch og akvarel. I billeder arbejder hun pt med det indre barn, dets nysgerrighed, undren mm
Hanna er pædagog og kunst terapeut. Hun arbejdet i psykiatrien som terapeut og i den forbindelse startede hun en kunstskole. Som hjælp til også at kikke fremad og ikke kun indad.
Udstillet bl.a
Toftebo centret Hammerrum
Weekendgalleriet Ikast
Sund bevægelse og fysioterapi
Remissen Brande under Street Art.
Alletiders kunst, Århus
Fjends kunstforening, censureret udstilling

Dian Kruhøffer
Er autodidakt kunstmaler, som har tegnet og malet siden sin barndom.
Dian har udstillet sine malerier forskellige steder blandt andet på Ringsted, Sorø og Næstved bibliotek, Hyldegården, Danske Bank, og Ringsted Kommune.
Han har lavet Ringsted Kalenderen i 2006, og også vægmalerier i Åkanden børnehaven, Baghuset, Felix, og på caféer.
Dian har haft en pause fra kunstmaleriet, men er nu tilbage og udstiller hos os i november og december.

Antonio Medone
begyndte sin kunstneriske forløb i Italien ved Istituto d'Arte di Chiavari og fortsatte på Scenografilinjen ved Kunstakademiet i Firenze.
Sideløbende studerede han klassisk -og operasang på professionelt niveau og engagement, med koncerter i Danmark og Polen.
Lidt om hans billeder:
Da Antonio er vokset op i Italien, tager malerierne inspiration i italienske bybilleder, med portaler og arkader, lys og skygger, som har været en stor del af hans barndom, og derfor ligger latent i hans identitet, indtil det kommer til udtryk i billederne.
Antonio bryder former, rum og farver i abstrakte kompositioner, som giver en oplevelse til fri fortolkning hos tilskueren.
Efter scenograf -og sangerlivet, har han i 2023 genoptaget den bildende kunst.
Vigtigste udstillinger af grafik og maleri:
Kunstnernes Påskeudstilling censureret, Aarhus.
Galleri Gl. Strand, København.
Gaya Gallery, København
Gæstekunstner i september og oktober

Jane Kantsø.
Jane er vokset op med kunst, da begge hendes forældre var kunstner. Hun er datter af billedkunstner Jens Kantsø, som mange i området kender bl.a. fra udstillinger på Kongegården i Korsør.
Jeg er autodidakt keramiker og debuterede på Charlottenborgs forårsudstilling i 2017. Jeg har altid arbejdet kreativt med mine hænder, men udelukkende med ler siden 2007.
Jeg arbejder fortrinsvis med skulpturelle værker der tager udgangspunkt i det levende. Enten som bevægelse både i form og bemaling eller som stiliserede mennesker. Desuden forsøger jeg at opnå en enkelhed i værkets udtryk. Inspirationen kommer mange steder fra, men jeg bor og færdes langt ude i naturen, så her opstår de fleste ideer. Jeg arbejder med stentøj og porcelæn brændt ved 1240 grader.

Torben Villumsen. Fotograf, grafisk designer og billedkunstner
Torben skaber eftertænksomme billeder, der udfordrer det visuelle udtryk på tværs af fotografi, grafik og billedkunst. Med mere end 40 års erfaring som fotograf og grafisk designer har han opbygget et stærkt og nuanceret billedsprog, hvor han ofte inddrager elementer fra samtidskunsten – herunder installationer og utraditionelle materialer.
Torben har over årene udstillet sine fotografier, blandet andet hos Olivetti, The Lego Group og Barbie i Kunsten (Mattel).
I udstillingen hos Galleri Jethoni Plus vender han blikket mod Kruusesminde Gods ved Korsør – et sted Torben selv har boet og har en tæt relation til. Her undersøger han med sine fotografier naturen og stedet med et blik for det uventede.
Torben er medlem af Kunstnersammenslutningen Art4 i Slagelse, med hvem han også udstiller sin kunst.

Hanne Bill
Hanne Bill kommer fra Århus. Hun har valgt at tage vejen til Korsør for at udstille hos os.
Hanne siger, af natur er jeg nysgerrig og lidt autonom, og det afspejler sig i mine farvevalg og motiver.
Bølgerne er gennemgående i mine malerier og flowet i hvert maleri udtrykker stemninger og følelser, der kan være svære at forklarer, men lige så virkelige som en berøring eller at høre en gærdesmutte synge. Eventuelle dyr/menneskeskikkelser i værkerne er beskyttere og/eller mentorer.
Jeg maler på lærred, akvarelpapir og træ - primært med akrylmaling.
Jeg er kunstnerisk intuitiv og tilfældigheder der opstår under vejs, er vigtige i en proces hvor jeg ikke søger det perfekte, men en connection til mig selv og omverden.
Trods billedernes titler, er det mit ønske og håb at du finder dit eget narrativ i mine værker, på samme måde som vi hver især skal finde vores egen vej gennem livet, på trods af hvad andre måtte mene om os.
Jeg udstiller fast i Galleri Kunst i Grønning v. Skive og har tidligere udstillet i bl.a. Det Røde Pakhus i Hobro samt Galleri ArtRoom i Hedehusene.

Stine Lind Bækkegaard
Stine Lind Bækkegaard, billedkunstner
Jeg vil med teamet "dyr og natur" skabe en serie malerier med min egen personlige streg og strejf af humor.
Min stil er figurativ med elementer af realisme som jeg gør til mit eget udtryk, ved at fortolke dyrene og naturen.
Jeg illustrerer med en grafisk tekst det enkelte dyr som jeg lader det være op til beskueren at digte videre på.
Vand er gennemgående på alle mine nyeste værker, da det er kilden til at liv på jorden og samtidig er noget vi skal værne om.
Farverne i malerierne er inspireret af naturens mange farvenuancer som jeg blander på en måde til der opnås en dynamisk og spændende komposition.
Gæste kunstner i juli og august

Hans Lindstrøm
Hans Lindstrøm har gennem mere end 20 år arbejdet med at skabe abstrakte malerier i akryl på lærred. Værkerne frembringes primært ved brug af intuitive male- og skrabeteknikker og gerne i relativt store formater.
De abstrakte temaer kendetegnes ved et farvemættet og detaljerigt univers, som er åbent for tolkning, og som giver beskueren mulighed for at leve sig ind i og sætte egne billeder og fortællinger på maleriets visuelle udtryk.

Mia Engstrøm
Naturen og kvindekroppen er min primære inspirationskilde. Jeg ynder at zoome helt ind på motivet for at fange strukturer og mønstre, og et helt nyt landskab opstår.
Jeg leger med farver og former og igennem processen opstår magien. Jeg maler med akryl på lærred, da akrylens kvaliteter passer til min malemåde.
Jeg maler i mange lag, og er glad for akrylens hurtige tørretid, som giver mig mulighed for at arbejde kontinuerligt med motivet.

Maiken Hejnfelt
Jeg har arbejder som fuldtidskunstner efter min debut-udstilling i 2005. Mine malerier fremstår som abstrakte, sanselige og stemningsfyldte landskaber, hvor lyset indbyder til udforskning og nysgerrigheden pirres.
Gæste kunstner i maj og juni

Lin Jürs udtaler:
Jeg er bosiddende i København, hvorfra jeg maler. Jeg vil betegne min kunstneriske signatur som et mix mellem kubismens geometriske struktur og rene linjer, og den humoristiske energi fra cartoon art. Jeg elsker farver og symbolik, så jeg inkorporerer prangende farver og kontraster i mine malerier, og tilføjer ofte subtile symboler, der er op til fri fortolkning for anskueren.l

Lokale Tina Sommer Paaske fra Fuglebjerg udtaler:
Mit foretrukne materiale er stof, det taler til så mange af os vore sanser, det kan give en følelse af tryghed og velvære, men skaber også visuel glæde hos beskueren. Jeg arbejder fortrinsvis i serier, det giver mig muligheden for at gå i dybden med det visuelle sprogs nuancer og former. Jeg farver og trykker min egne stoffer og min inspiration kommer fra et samarbejde mellem indre idéer, stemninger og visuelle indtryk. Mine værker er meget personlige og de er unikke, baseret på personlige fortællinger og historiske minder.
Jeg har haft antagelser på Roskilde Åben, Hvidovre censurerede, Æglageret og Skærbæk.

Yvonne Wiese fra Hvidovre udtaler:
Jeg maler figurativt og farverigt med akryl lag på lag med spartel på lærred. Mennesker, dyr og natur er yndede motiver med vægten lagt på stemningen og samspillet mellem de stærke farver. Motiverne har udgangspunkt i inspiration fra egne fotografier og inspiration fra fotografier fra forskellige medier. Jeg placerer gerne ansigter/personer og dyr i usædvanlige sammenhænge.
Siden jeg var barn, har jeg elsket at arbejde med blyant og farver og har samtidig med mit arbejdsliv som teknisk oversætter taget mange kurser for at dygtiggøre mig indenfor olie og akrylmaling. Bl.a. hos forskellige kunstnere som Håkan Nyström og André Moulin. Efter mit arbejdsliv sluttede i 2009 blev fokus rettet mod maleriet. Medlemskab af kunstnersammenslutningen K21 åbnede op for udstillinger 3 gange om året og forløb på Bjørn Ignasius Øckenholdts Kunstskole.
Gæstekunstnere i marts

Lisbeth Busk Johansen
Storycloth, tekstilbilleder. "Sansning er en del af min proces, når jeg håndsyr disse ganske små billeder. Forskellige tekstiler som silke, hør og bomuld forbindes med tråd side om side, lag på lag og gennem for- og bagside. Fortællinger opstår, idet der skabes nye sammenhænge mellem tanke, intuition, tekstiler og tråd. Eventyr, digte og indre billeder er inspiration for mine små værker, som er mættede med detaljer og fortælling.
Der vil være mange små billeder på udstillingen at gå på opdagelse i.

Helle-Sofia Sørensen
Jeg arbejder med glaskunst i mit lille værksted i Greve, hvor du også kan se mine værker. Jeg er autodidakt og har arbejdet med billedkunsten siden 1986. Jeg ønsker med mine værker at formidle det autentiske, rå og ærlige udtryk. Alle mine værker har omdrejningspunktet "Vejen Hjem" Jeg er konstant eksperimenterende med materialer og udtryk. Lige nu er jeg meget optaget af glassets magi. Jeg har fundet at glassets feminine fine luftige element kombineret med f.eks. Træ, metal eller ler, giver en god balance i det maskuline og feminine udtryk.
Anette Thorup Hansen Iben Bjerre

Anette Thorup Hansen:
'Jeg er autodidakt natur-billedkunstner. Inspirationen kommer fra min gode fantasi og verdenerne i og omkring mig. Jeg hælder mod impressionismen og ekspressionismen i mine værker og blander også gerne stilarter, men for mig skal det helst 'ligne noget', så de er meget sjældent det bliver totalt abstrakt. Der er tit ingen, eller kun få, konkrete figurer i malerierne, da det - efter min mening - forstyrrer, og trækker opmærksomheden fra 'hovedkarakteren', som oftest er naturen selv. Roen, styrken, voldsomheden og mangfoldigheden i naturen og dens myriader af farver, direkte fra mit sind over på lærredet hvilken frihed og et privilegie at ha'!

Iben Bjerre.
Som barn har jeg altid tegnet meget. Det blev desværre lagt lidt på hylden, da jeg som ung synes der var så meget andet spændende der skulle udforskes. Men jeg vendte tilbage til maleriet og har nu malet i ca.25 år. Jeg har afprøvet mange stilarter, men for nogle måneder siden kom de "nye" billeder til mig og der tror jeg at min " stil" bliver. Jeg håber at billederne kan give mine kunder en dejlig oplevelse.